​
THE SHOW by The Meatlump
The Show is a warm and personal show, in which we share and surrender to our dreams and desires, embrace our failures and give space for our most deeply heartfelt dances. As a collective we are on a mission to transmit the joy and pleasure of the moving body.
​
The fundamental quality of the piece is staying in the moment together, in an honest and personal way. In it, dancers become members of a band that are playing a set in which each song is a different dance, with a different theme, communicating a different idea from their lives. As we move from song to song, we seek to embrace and play with life's absurd contrasts.
​Through our movement and the connection we generate with the audience, our hope is to create an energetic butterfly effect that can somehow reach out beyond the walls of the theatre and into the corners of the world where it is most needed.
​​
​
​
There exists a world
Beyond concept and symbol
One which could not be rushed
A world where everything is unfolding in symphony
Created through the womb of emptiness
A world without goals or purpose
Like everything which nature sublime
Within every moment is
A world which only wish
Through the eyes of the present witness
Be discovered over and over again
A world without center
Inside or outside
A world where everything
Simply is where it is
Held in place
By the unconditional love
From the place between everything
That place we call space
​
​
​
​
​
THE MEATLUMP
The Meatlump is a dance collective, by dancer and choreographer Julie Rasmussen (DK), Maren Fidje Bjørneseth (NO), Rickard Fredborg (SE).
The trio works broadly within the performance and dance field - both collectively and individually. Individually, the artists each have their own unique and profound way of approaching, embodying and expressing their artistry and creative ideas. Collectively they cherish the opportunity to merge, intertwine and create new, exciting hybrid performances.
​
Premiere at Aaben Dans in Roskilde (DK) the 8th of June 2022
​
CREDIT
Concept and Choreography: Maren Fidje Bjørneseth, Rickard Fredborg and Julie Rasmussen
Dance: Maren Fidje Bjørneseth and Rickard Fredborg
Sound design: Rickard Fredborg
Light design: Madeleine Lind Hoppe
Dramaturg: Dan Nicholson
Light: Elke Laleman
Photo: Morten Arnfred
Co-production: Aaben Dans
​
SUPPORTED BY
Aaben Dans - Aabent rum, Augustinus Fonden, Nordic Culture Fund, Kilden Teater og Konserthus, Cultiva Ekspress, Agder Fylkeskommune, Kristiansand Kommune og Danscentrum Väst
FRA PUBLIKUM:
"The Show var et herligt, modigt og bizart livstykke.
Der er ikke noget som moderne dans, der kan få mig til at føle mig udenfor og overhovedet ikke inde i varmen. Sådan havde jeg det ikke, da jeg havde set The Show.
​
De to dansere opførte en slags åben sharing af en vennebog, hvor deres yndlingsting og dyr og farver, tanker og drømme blev beskrevet og fik form af forskellige solodanse og duetter. De forsøgte ikke at skjule trisserne og snorene bag deres process, hvilket er et risky move, fordi de på den måde tog noget autoritet ud af kontrakten mellem dem og os. På den anden side gjorde den legende work-sharing-form det også utroligt levende, ærligt og lettilgængeligt.
De enkelte sekvenser blev sat i en personlig kontekst, og gav os et metasprogligt lag at opleve dansene ud fra, som skabte mange rigtig skægge øjeblikke. Fx forklarede Maren Bjørneseth, at hun altid havde ønsket sig at spille en James Bond skurk, hvor hun ville være halv blæksprutte/halv kvinde, hvorefter hun dansede en blækspruttesolo til klassisk Bondmusik, som balancerede fint på en knivsæg af ironi og dyb alvor. På samme måde vejrede duetterne også på denne knivsæg, sådan at noget så jovialt som en diskokugle og en lommelygte skabte en utrolig poetisk scene, og nogle indledende meget klassisk minimalistiske bevægelser med lysstave endte i en skør portal, hvor danserne frøede og fiskede sig igennem med gummikroppe.
​
Rickard Fredborg mindede mig om en skæg og lun pædagog, der til hver en tid ville kunne holde kaffen i koppen til trods for vilde spjæt og lynspidse albuer. Han mestrede virkelig også at tale ind i planlagte emner, men også at gribe fejlene og pludseligt opståede situationer og vride komik ud af dem. Maren var det kropslige fascinationspunkt, et leddeløst tusindben, der med et evigt skiftende ansigt forvandlede sig fra klam larve til smuk, sølvskinnende dybhavsfisk. Tilsammen var de et herligt dyreskue, hvor de skiftedes til at kommentere hinandens danse og give hinanden uendeligt lange, magiske navne i en mikrofon i hjørnet - og være blind kanin på agilitybanen.
​
Jeg ville intet andet end at være med i badebassinet, i armkrogen, ja, helt ind i haserne og ballesprækkerne i deres venskab. Tag mig med til Joanna. Mix mig ind i kødklumpen. I am yours, og min yndlingsfarve er turkis."
Skrevet af Thit Hvidtfeldt,
Manuskriptforfatter og -konsulent
